Om mig og min blog

Mit aktive liv med masser af frivilligt og politisk arbejde og freelance arbejde i den store verden og herhjemme fik en brat ende, at jeg 69 år gammel fik konstateret den autoimmune bindevævssygdom, systemisk sklerodermi.

Først slut med at rejse rundt i verden i demokratistøtte programmer. Efter nogle år også slut med det sidste deltidsjob som lægesekretær, mens mit frivillige arbejde blev lagt i Sklerodermiforeningen, hvor jeg i mødet med “patientkollegerne” har fået værdifuldt input til at mestre tilværelsen – også som kronisk patient med en usynlig og for de fleste ganske ukendt tilstand – og til at fortsætte et aktivt liv med og på trods af de nye udfordringer.

Dette er min blog om livet med sklerodermi – og om mine meninger om livet og verden. Der er så meget på færde, og jeg er ikke holdt op med at have en mening om det meste eller med at have lyst til at ytre den.